Nyheder Dagbog / Didar - Efterår 2008

December 2008 

Årets sidste udstilling er slut, Gitte, Sigrid og jeg var i Kassel på en dobbeltudstilling, se resultater

På udstillingen om lørdagen var det et Elvis barnebarn der blev best i racen, vi havde en rigtig hyggelig tur, men vi var meget trætte da vi ankom igen til Danmark søndag nat, nu er udstillingerne overstået og jeg kan begynde at tænke på julen, som vi skal holde her hos os sammen med vores søn, svigerdatter og børnebørn.

Vi har trænet Lia, skotty, Yrsa og Voller på spor og alle ser nu ud til at være klar til en prøve, dog er Voller meget meget ivrig og det er svært at følge ham, da det helst skal gå over stok og sten, men han er endnu så ung og meget ivrig og rigtig meget glad altid, i ringen på udstillinger kører halen rem og tilbage på ham hele tiden (heldigvis ikke højt).

Voller skulle jo ikke have blevet her, men sådan går tingene nu engang imellem og vi er meget glade for ham og han fungerer fint sammen med vores andre hunde, hanner som tæver, dog er han en bølle af format, tæpper skal helst slæbes ud af døren så snart man ser den anden vej og selvom han ved jeg bliver sur, ja så tager han alligevel chancen.

Det er ved at være tid til Luna og Ælvira skal have deres hvalpe, begge er godt tykke og appetitten er enorm, så de har adgang til mad hele tiden, hvilket Elvis også nyder godt af, han er jo en lidt småt spisende herre, men nu kan han spise når han har lyst og det har gjort at han nu spiser rigtig godt og er begyndt igen at tage på. 

Gravtræningen i Humleore er slut for i år, men vi starter op igen 3 mandag i januar, vi afsluttede som vanligt med en hyggelig julefrokost, humøret var højt og det blev sent inden vi kom hjem.
Vi har foreløbig følgende. hunde som skal på den første prøve der kommer Adam, Fiddo og Elvis og ja så kunne det jo godt være at gamle Bibiana får lov til at komme med også, hun elsker at komme med på grav.  

Ullevis søn Ravnsagers Mon Petit er blevet øjenlyst UA, Kohinors datter Ravnsagers Juvel er blevet øjenlyst UA.  

Så har hunde fra os igen gjort sig i udlandet, i Italien har Ragu været på udstilling og blev igen Best i racen, i Frankrig har Calypso været på udstilling og blev best in show 2, vi er selvfølgelig meget stolte over disse flotte resultater.  

Vi har flere gange om ugen opkald fra Irland fra en opdrætter som skal parre med Elvis, vi forventer at hendes tæve kommer i løbetid i februar/marts og hun glæder sig til at komme til Danmark da hun også vil få mulighed for at afprøve hendes hund på vores gravsystem, Barbera er mest interesseret i jagten i hundene og derfor har hun valgt Elvis og som hun siger, her får hun begge dele, både eksteriør og så jagten, men sætter gravjagten højest. 

Jeg skal en tur til Italien til marts måned og håber at få det til at passe sammen med at der er en gravprøve og en prøve på vildsvin, som jeg gerne vil have Elvis på og hvis det passer med Luna ville jeg også gerne have hende med på prøve på vildsvin. 

Så er det bestemt hvilken lille dreng vi skal have hjem fra Polen, han er barnebarn af Lamark Chagall (Chagall bor hos os og er nu 11 år gammel) og far til ham er efter samme kombination som vores Freckle-Face Classic som vi desværre mistede for godt 9 år siden på tragisk vis, vi har længe forsøgt at få hendes linjer ind igen, og nu ser det ud til at skulle lykkes via denne han og så med Chagals stammer også, mor til hvalpen er højt præmieret på udstilling og på grav, hvilket vi selvfølgelig er rigtig glade for og håber at noget at jagten er avlet ind i den lille fyr. 

Næste udstilling vi skal på er i Gøteborg den 3. og 4. januar 2009 og her er det Gitte, Birthe og jeg der tager af sted, det er en dobbeltudstilling og med mig har jeg Paveks Ulk, Kashmir og Goldie, alle kan blive Svensk champion, så vi krydser fingrer for at det går godt. 

Søren har været på jagt nogle gange på vores jagt i Sverige, det er ikke blevet til så mange bukke, men til gengæld har han skudt, nogle meget, smukke ur og tjurfugle, som han får hovedmonteret og han har haft sin FT spaniel med som viser sig at være rigtig god til at finde fuglene.

På vores elgjagt som vi desværre ikke kunne deltage i skød 2 af konsortiemedlemmerne to fine elge og kvoten blev næsten skudt op.

Oktober - November 2008

Den 17. oktober 2008


Så er efteråret for alvor ved at sætte ind, med køligere vejr, regn og blæst, det bryder hundene sig ikke så meget om, så her er aktivitet i huset, da de hellere vil storme rundt herinde, frem for udenfor og ja alle er jo yderst aktive og vil gerne deltage.

Da vi var i Ungarn, kom Bellomis Escada Danish Collection (Luna) i løbetid og vi har vist i længere tid hvem der skulle være hendes foretrukne når tiden var inde til hvalpe, så vi har gået lidt og sagt skal, skal ikke endnu, men det er endt ud med et skal og Lunas kommende børns far er Treis Pinheiros Matisse.
Det er en endnu ung han, men han lever op til det eksteriør jeg gerne vil kombinere sammen med Luna og begge har gode stamtavler bag sig, så det glæder jeg mig rigtig meget til.
Det er lidt af et egoist kuld, for jeg laver det med henblik på at der skal blive en han og tæve hjemme og hvad der ellers måtte komme af hvalpe er formentlig allerede afsat til ind og udland.
Matisse har som Luna en super pels og et godt temperament, og Luna ja hun er et stort livstykke alle vegne hvor hun kommer, intet kan vælte hende af pinden, Luna er for mig en super tæve i det største lag, men super harmonisk og Matisse er en smule mindre, så jeg tror på at det kan blive rigtig godt, men mere om Luna og hvalpe når jeg ser om hun er drægtig.

Susanne, Hanne og Jan
Susanne, Hanne og Jan

En parring som vi glæder os rigtig meget til næste år er Ravnsagers Akasut Snabel a (Emilie) hun er søster til Elvis og hun vil blive parret med Bellomis Uppercut, som bor og er opdrættet af vores gode venner Susanne og Janne kennel Bellomis, det bliver den samme kombination som Luna, bare i omvendt rækkefølge da Luna er efter Elvis og Uppercuts søster, vi håber selvfølgelig at det bliver et lige så super godt et kuld som Luna er efter, da der her er 4 tophunde i kuldet på 6 hvalpe, alle er enten champion eller er godt på vej.

Emilies sidste kuld efter Rubios søn Bellomis Yiipie Rödskägg har været rigtig godt, 4 af hvalpene er tophunde og gør sig godt både på udstilling og på brugsprøver.
Flere af hvalpene i denne kombination er allerede bestilt til ind og udland.

Vi har igennem de sidste år haft et godt og tæt sammenarbejde mellem os og Kennel Bellomis, og ligeså mellem os og Kennel Tocai og Kennel Manipulus og det viser sig at vore linier harmonerer godt sammen og giver smukke hvalpe med et unikt godt temperament, det er noget vi sætter stor pris på, det er en vigtig ting i dagligdagen hos deres familier og ikke mindst på udstilling hvor de gerne skulle kunne vise sig med et godt humør.

tryk på billedetfor at se det større     Ravnsagers Klara Gulla Akasut Ravnsagers Klara Gulla Akasut

Vores næste udenlands udstilling er i Kassel og dette vil blive årets sidste udstilling i udlandet og i det hele taget for dette år, det har været et rigtig godt år, hvor vi har fået nogle champion, men starter op igen til januar.

Hanne Andersen Ravnsagers og Kennel Trea i opdrætsklassen inden bedømmelse i store ring
Hanne Andersen Ravnsagers og Kennel Trea i opdrætsklassen inden bedømmelse i store ring
Selvom der er udstilling er der også plads til lidt hundehygge
Selvom der er udstilling er der også plads til lidt hundehygge
Bellomis Escada Danish
Collection er blevet Dansk Champion

Ravnsagers Kashmir Akasut
er blevet Dansk Champion

Ravnsagers Ærkeprinsesse Ælvira
er blevet International champion

Uno er blevet Københavnsvinder
Ullevi er blevet Københavnsvinder

Ravnsagers Juvel
er blevet Dansk champion

Mere følger efter de sidste udstillinger i år.

Clubshow Hanar åbenklasse Ravnsagers Krytonite for Manipulus K1 og Ravnsagers Kashmir Akasut K3 3
Clubshow Hanar åbenklasse
Ravnsagers Krytonite for Manipulus K1 og
Ravnsagers Kashmir Akasut K3 3

Vores lille nye dreng Benjamin er faldet godt til sammen med husets andre hunde og han står ikke tilbage for noget når det gælder, han skal på sin første udstilling i hvalpeklasse i Herning.

Nu står efteråret og vinterens jagt for døren, snart er det tid til rævejagt og hundene er klar til vinterens mange jagter, gamle Bibiana kan stadig og hun kommer også med hver gang vi skal af sted, men bliver skånet lidt og lader nogle af de andre komme til også, specielt hendes datter Tullemor har arvet hendes gode egenskaber også med hensyn til lydighed, hvilket er en vigtig ting når de bliver sluppet på rævejagt og drivjagt.

Hanne med Aka Osse Sut
Hanne med Aka Osse Sut
Elvis forestående rejse til Holland nærmer sig,
jeg tager selv ned med ham, da jeg har andet ærinde der samtidig,
Gitte tager også med og vi skal på forskellige besøg
hos nogle små og større kenneler, det bliver rigtig hyggeligt.

Michelin udvikler sig i en super retning, han er en sød dreng med et super temperament og jeg tror han til sin tid vil kunne komme til at gå i grav, han står ikke tilbage for noget og har en gøen der kan få en til at falde ned fra stolen, gennemtrængende og høj og han bruger den rigtig gerne når han leger med de andre, eller driver rundt med de andre hunde.
Han er også meldt til i Herning i hvalpeklasse og Kassel, det bliver sidste gang, så er han klar til ung hundeklasse og hans første udstilling i ung hundeklasse vil blive i det udenlandske og jeg glæder mig rigtig meget til at udstille ham næste år.

Et stort tillykke til min søn og svigerdatter som har Amerikansk Bulldog, de hjemtog Danmarksmesterskabet i Weight Bull med Angel.
Angel ved ikke hun er en Amerikansk Bulldog, men ligger og leger med gravhundene og elsker alle andre hunde, men hun er også opvokset med at blive trænet hos Henny og Erik sammen med gravhundene og bliver brugt både på udstilling og til træk.

De har endvidere en boxer som også hjemtog Danmarks mesterskabet
(den havde ingen konkurrenter i sin klasse hi hi) rigtig flot.
Medfølgende et billede af Angel som trækker det store læs.

Ewa Hörnfeldt Ahlin fra Sverige har igen været fotograf og været så sød at sende billeder denne gang fra Budapest, vi takker mange gange Ewa.


September 2008

Sommeren er ved at gå på hæld, vi får endnu nogle dejlige dage med solskin, men de bliver nu kortere og kortere, aktiviteterne på brug er ved at slutte, denne måned og næste med og der er lang tid til næste år, dog fortsætter udstillinger i ind og udland og vi har da også meldt til en hel del både i DK og i udlandet.

Det er ikke muligt at få trænet de øvrige hunde vi har planlagt op til gravprøve i år, men i Humleore hvor jeg træner om mandagen, træner vi til et stykke ind i november måned, så der bliver mulighed for at lidt endnu, så flere skulle blive klar til forårets gravprøver.
Fido som vi har fra Polen er blevet trænet lidt sammen med Adam og begge er klar til forårsprøven, ja de kunne godt nu, men jeg vil gerne have at de bliver bedre til at holde deres angreb, så jeg ikke smider penge ud til ingen nytte.

Vi er godt i gang med trimningerne så hundene kan blive klar til Fakse og Herning udstillingen, men en heldig kartoffel som jeg, har Gitte trimmet nogle af hundene mens jeg har været på jagt i Sverige, så det er ikke så mange jeg mangler af dem jeg skal have med mig, men de skal have lidt tid til at komme i pels til udstillingerne.

Vi er gået over til lørdags træningerne hos Henny og Erik

Inger som har Menelaos og Xenedoka har uden vi vidste det, været på sporprøve i Sverige og her fik begge hunde 1 pr på åben klasse spor og Menelaos blev så Svensk champion, et stort tillykke til Inger og Christian, vi er meget stolte her i huset.
Han var ligeledes på udstilling på Gotland og her fik Menelaos reserve cacib, han har drevet det vidt herren og Inger har en vilje af stål, så hun fortsætter hårdnakket med ham på udstilling og brug og ja det er jo blevet belønnet.

Vi har været på gravprøve i Fakse og denne gang måtte Elvis nøjes med en 3 pr. han er en bølle er han, vil ikke skifte side, så han får høje point i jagtmod og lyst, men ingen i taktik og bevægelighed, uha hvor er det træls, når man står og venter og han bare ikke VIL skifte side, så træningen fortsætter med at lære ham at gå fra.

Vi har været på gravprøve igen , denne gang i Tjæreborg og den sædvanlige rille 3 pr. ingen skift

Kohinor har fået hvalpe med Skotty, det blev til 2 piger og 1 dreng, alle røde
Navnene på hvalpene vil blive
Ravnsagers Flora Nightingale (rejser til Mern til Lars og Johnny)
Ravnsagers Fiona (rejser til ………)
Ravnsagers Florian (tager turen til Norge)
Alle hvalpe er solgt I dette kuld.
Jeg skulle selv have beholde en af hvalpene i dette kuld, men der skete noget der gjorde at jeg ombestemte mig og det var
Bent og Gitte som har parret deres tæve Aya med Adam fik 7 hvalpe og de har selv beholdt en han og en tæve og ville gerne vise mig dem.
De ankom med hvalpene nu 5½ måned gamle og viste mig den smukkeste black/tan hvalp jeg har set i mange år (dette er jo dværge) men de havde også en han med som de ikke havde solgt endnu, jeg måtte jo kikke lidt ekstra på ham (den sorte kunne jeg ikke lokke fra dem) og han så ganske pæn ud, men med en del pels, dog strid, jeg begyndte helt automatisk at pille i pelsen og under al hvalpepelsen, dukkede de stride svinebørster frem og vinkler og benstammer så ja jeg var jo solgt og måtte eje ham, han er jo tip tip oldebarn til min gamle Bonnie og heldigvis ringede der en der var meget interesseret i en miniature hvalp og ja så kunne jeg jo glæde hende med at den jeg havde beholdt til mig selv var ledig til salg.

Kohinors datter Ravnsagers Juvel (Julle) som bor hos min gode veninde har også fået hvalpe med Otto, det blev som hos moderen 2 piger og 1 dreng, pigerne er blue merle og drengen mørk vildtfarvet.

Hvalpene vil få mit Kennelnavn efter aftale med Gitte og navnene er
Ravnsagers Galdalf
Ravnsagers Great Blue Galadriel
Ravnsagers Great Blue Eowyn.

Jeg har været hos Gitte og se Julles hvalpe og det er helt fantastiske merlefarver de små piger har og drengen er mørk vildtfarvet.

Der er kommet hvalpe efter Ulk hos Rikke i Jystrup, det blev til 7 stk., 6 drenge og 1 pige, se mere på hvalpesiden med billeder af de små

Ravnsagers Daphne som er dværg blev parret med Ravnsagers Chemellows My Blue Boy (Otto)
og hun fik 5 hvalpe 3 piger og 2 drenge, en er merle, vi har været på besøg hos Birgitte og hvalpene og alle trives i bedste stil, se billeder af hvalpene på hvalpesiden under hvalpe efter vores hanner

Lille Michelin, som jo ikke er så lille mere, men en meget smuk dreng er med til træning og han kan bare spankulere den lille fyr, vi har dog lidt problemer med stå øvelserne, men det skal nok komme, han er jo ikke ½ år endnu.
Hvad kan det føre med sig når man køber sådan en lille fyr af en anden hår variant, jo han må jo have en fremtidig kone, så vi har været på jagt og har nu fundet damen og vi glæder os til at få hende hjem i november måned, men her er et billede af ”frøkenen”som senere forhåbentlig skal blive til ”fru Michelin”.

Bilen Pakket til Leipzig

Birthe, Maja, Karen og jeg har været i Leipzig, en rigtig hyggelig tur hvor der blev spændt ben både på den ene og den anden måde for os, men alligevel fik vi en dejlig tur ud af det.
Jeg havde bestilt værelser til os på et hotel i Leipzig, da det var en 2 dages udstilling og da vi efter at både Birthes og Karens GPSér strejkede endelig kom frem til hotellet, skulle det vise sig ikke at gå som smurt, for de havde lavet en fejl og havde kun 1 værelse, men kunne anvise et andet værelse på et hotel lidt derfra, DET VILLE JEG IKKE FINDE MIG I, så jeg blev rød i hovedet af raseri og spurgte om det var rimeligt, da vi havde 11 hunde og 4 voksne i bilen, de rystede på hovedet af os og så kom jeg i det høje gear, det endte med at vi fik 2 værelser på et andet hotel, men man forlangte at vi kom tilbage til dem og fik morgenmad, Hvad tror de selv, nej jeg ringede til Hotel.com og fik hvæset mit problem og de gav mig ret i at det var en dårlig behandling og de ville forsøge at kontakte dem og bagefter mig.
Vi kørte så til det anviste hotel og sikke en forskel, søde og venlige mennesker tog imod os og hold da op her var bare hyggeligt, men de havde fået besked på at det var uden morgenmad for det skulle vi tilbage til det oprindelige hotel og spise, ellers skulle vi selv betale for morgenmaden, hvilket vi valgte da vi overhovedet ikke havde lyst til at køre tilbage til det oprindelige hotel og deres sjusk.
Jeg blev så ringet op af Hotel.com, som beklagede at heller ikke de kunne snakke det andet hotel til rette, så vi blev og betalte selv morgenmaden og resten ville blive taget op med Hotel.com når jeg kom hjem.
Vi kom op på vores anviste værelser og sikke et syn der mødte os, det var lejligheder med soveværelse, stue, stort badeværelse og køkken, så efter at vi fik indtaget en hyggelig middag (som var super lækker) i hotellets restaurant, foregik resten af aftenen på vores værelse med kaffe og hygge og ja vi var nok lidt overtrætte, for der skulle ingenting til før vi fnisede som småtøser.
En stor tak til Anni Rugholm for en super handling af Voller for mig i Bir og Bim og tak til Kaj Rugholm for de dejlige billeder han har sendt fra Leipzig

Efter søndagens udstilling gik det hjemad og vi kunne nå en færge klokken 21,00, så det var rart og så efter vi havde sagt farvel til Karen og Maja i Nyråd gik turen til Rønnede hvor min søn som har haft min bil stående disse dage, havde kørt den derop til mig og sikke et syn der mødte mig, en knust siderude (smadret med en brosten som første gang ikke havde ramt ruden, så der var en fed bule i døren også) og min GPS var stjålet.
Dette var 2 gang jeg har haft hærværk på en bil der, sidste gang havde de dog nedbrændt den totalt, så det gør jeg ikke mere og det har været dyre lærepenge skal jeg love for.
Se resultater fra Leipzig på resultatsiden og her er lidt billeder fra vores tur som sent vil gå i glemmebogen.

Ballerup: Tak for hjælpen Elvira
Ballerup: Tak for hjælpen Elvira

Så har vi været på udstilling i Ballerup, en forrygende dag, med gode resultater, samt et par nye champions med hjem.
Uno som ikke kommer meget med på udstilling mere (han er jo færdig som mange gange champion og verdensvinder) nød at være med i Ballerup og ingen tvivl om vores Belgiske dommer faldt for ham, han skrev at han går som et tog (bare derudaf) lille Lia var også med og dommeren gjorde store øjne da han så hende, hun var hvad han kaldte en af de mindste minier han endnu havde set og som han pointerede en ”ægte” miniature, Lia vejer ikke mere end godt 2½ kilo og er bare en lille sag, som vi har meget svært ved at finde en egnet avlspartner til, da han ikke må være for stor, men vi har lidt tid endnu til at tænke over hvem det skulle kunne blive.
Se resultater fra Ballerup her

Gitte og jeg har været på Europavinder udstilling i Budapest, en lang tur, men det var rigtig hyggeligt i godt selskab med mange gode venner fra forskellige lande, Lucia, Stefano, Gitte og jeg boede på et hyggeligt hotel uden for Budapest, alt var ordnet af Csaba,

bortset fra at jeg skulle køre op af en stejl bakke for at parkere, hvilket jeg ikke brød mig om, var det et hyggeligt hotel, rundt om i alle husene var der hunde, ikke som vi har vores, men hunde der blev brugt som vagthunde og de var i de fleste tilfælde lænket, de så ud til at trives, men det gør ondt i hjertet og se og det var forfærdeligt at gå med hundene, for der blev gøet fra alle ender og kanter og vores hunde stod jo ikke tilbage for at give deres mening om dem til kende, men det gik da.
Det var ikke de vilde resultater vi fik, og dog 2 og 3 vinder hvor der er så mange hunde tilmeldt i alle klasserne, burde vi nu være tilfredse med, om søndagen blev jeg bis 3 med en avlsklasse efter Elvis, hvor jeg fik hjælp af Csaba, Susanne, Janne og Gitte alle super gode til at fremvise hunde.

  Vores Hotel i Ungarn Csaba med Emilies Barnebarn

Comodus fik cert begge dagene og dermed Ungarsk champion, Sorba som jeg har solgt til Ungarn og Csaba, vandt sin klasse lørdag.
Comodus skal nu blive i Ungarn, men måske kommer han igen hertil næste år for igen at prøve på grav, Csaba var rigtig glad for at se ham igen og ja jeg fik en lille klump i halsen da jeg skulle aflevere ham, men sådan er livet jo ind imellem.
Gitte og jeg havde en fridag i Ungarn og det var fredag og den tilbragte vi til indkøb i Budapest i et stort center og her blev der købt julegaver til de fleste af børnebørnene, med store besparelser, for billigt er der i Ungarn.

Fest i UngarnFest i UngarnFest i Ungarn

Fredag aften var vi inviteret til Garden party med Lucia, Stefano, Susanne, Janne, Simon og Phillip og nogle af Csabas hvalpekøbere og det blev en rigtig hyggelig aften, men vi var alle noget trætte og skulle tidligt op næste morgen, så det blev ikke så sent da vi takkede af og tog tilbage til hotellet.

Fest i UngarnAvlsklasse efter ElvisAvlsklasse efter Elvis

Gitte og jeg drog hjemad fra Vores hotel ved 11 tiden, men Gitte skulle lige på indkøb efter krydderier og ja så blev det til lidt hygge i Budapest inden vi kl. 15 begav os den lange vej mod Danmark, som vi kørte i et stræk for hjemme og hundene fristede meget, så kl. 7:30 holdt vi ved Gitte og så tog jeg de sidste kilometer hjem til mig selv, hvor der ventede dejlig varm kaffe og morgenmad, træt var jeg, men kunne ikke sove, så det blev ikke sent tirsdag aften før øjnene faldt i foran tv'ét og en masse indtryk væltede ind i søvnen fra en rigtig dejlig tur.

Denne gang vil jeg skrive lidt om Ravnsagers Yndige Yrsa, hun er lidt at en spilopmager, ud over at hun tit leger spring ged.
Yrsa kan som den eneste forcere et babygitter, uden problemer, normalt skal de have noget at klatre op af og det er der ikke i babygitre, men Yrsa hun kan springe op på kanten af gitret og ned på den anden side, det gør hun ret ofte og når jeg så kommer og spørger ”hva laver du her”, ja så springer hun bare tilbage igen (er gået i arv fra hendes mor Rose).
På hundenes store lufte/grave areal er der hegnet, som der i øvrigt er overalt her, og Rose fandt ud af at selvom hegnet er ret højt kunne hun på den ene side springe/kravle over og wups så var hun ude og kunne løbe og boltre sig på markerne og ligeså hurtigt hun blev taget ind var hun ude igen.
Søren beklædte så hele vejen rundt med stålplader og lige meget hvor meget hun forsøgte var det ikke muligt for hende at hoppe over, men men men de marker var jo lidt for fristende, så efter mange dages forsøg på at planke den måtte hun opgive den vej, og hvad gjorde damen så, hun tog den eneste mulige vej, nemlig ved lågen ud til haven og med et hop var hun ovre på den anden side.
Her gjorde det nu ikke noget hun var, men så var det jo pludselig ikke sjovt mere, så hun hoppede ind til alle sine kammerater igen og har siden ikke forsøgt at klatre over nogle steder, når ingen gider tage notits af det, ja så var det ikke så spændene mere.
Ud over et stort bryggers har hundene en kælder og et værelse de kan boltre sig på og man skal passe godt på at vinduet ikke står for åbent mens hundene har adgang til værelset, for Yrsa hopper uden problemer i vindueskarmen og bordet i bryggerset ja det tager hun som en leg, så når de keder sig lidt ja så kan Yrsa give dem en ny beskæftigelse, en stor køkkenrulle der står på bordet, hopper hun op og smider ned til de andre og jeg skal love for at en sådan kan fylde meget på gulvet.

Vi har her jævnligt besøg af børnebørnene hvilket er superdejligt og Sebastian er nu blevet så stor at han ringer når han gerne vil ned og være i nogle dage, Sebastians hit blandt gravhundene er vores korthårede dværg Michelin og sikke et hus når han tager hjem igen, for så snart lejligheden byder sig sidder Sebastian med ham på skødet og ja hvem vil ikke gerne tilbringe 24 timer i døgnet med at blive kælet og nusset med, men han må nu dele med de andre.


August 2008

Sommeren har godt nok haft sit indtog i Moder Danmark og hundene har syntes det har været for varmt, de har ikke haft den store lyst til at at farte rundt og lege, men mest daset indenfor på det kølige flisegulv, så de dage hvor solen ikke har haft så meget magt har der været en masse krudt der skulle brændes af.

Så er her kommet hvalpe Regina fik 3 røde og 3 vildtfarvet se hvalpesiden

Der er bestillinger på et par af hannerne i dette kuld.

Også Sara har fået sine hvalpe, det blev til 3 røde og 3 vildtfarvet

Vi har været på udstilling i Frederikshavn se resultater her/results here

Det var utroligt varmt og heldigvis havde det garvede udvalg tænkt både på to og firbenede på dagen, så udstillingen foregik indendørs, hvor der var til at være uden at blive stegt levende.

På dagen stillede Maryse fra Kennel Marrondale med Marondales Vincent for første gang i babyklasse, Vincent er en af de tre hvalpe som Maryse har beholdt efter Elvis og Vincent startede sin debut helt fantastisk med at blive Best in Show Baby, et stort tillykke til Maryse og Vincent

Vi har været på gravprøve på Ørumgård og en af de gravprøver vi virkelig nyder at komme til, Elvis fik denne gang også en 2 pr., han fik dog 24 (25 er max) i jagt mod og lyst, han arbejder rigtig godt på ræven, men desværre mangler han at skifte side, så nu er det hård træning af ham på den side han mindst foretrækker, vi har lidt tid til næste gravprøve.

Vi er i fuld gang med optræning af flere af vores gravhunde, bla. Kashmir, Jack, Luna og Wapti og vi håber de kan blive klar til en af de sidste prøver i år og ja så skal Elvis lære at skifte.

Gitte er i fuld gang med træning af Ravnsagers Wanja og hun går rigtig godt, holder dog ikke angrebene i så lang tid, men hun er jo heller ikke så gammel endnu.

Resultatet af parring mellem Ravnsagers Chemellows My Blue Boy og Ravnsagers Valencia har båret frugt, hun fødte den 23. august 5 hvalpe 3 piger og 2 drenge, en er merle, billeder vil komme så snart vi har modtaget dem.

Parringen mellem Ravnsagers Anna Karinka og Ulk har også båret frugt, hun er godt tyk allerede her godt halvvejs igennem hendes drægtighed.

Hos Maryse i Kennel Marrondale er der kommet hvalpe efter Marrondales Noisette og Malick, det blev til 5 drenge og 1 pige i røde og vildtfarvet.

Der ligger hvalpe efter vores standard, dværg og miniature hanner, så leder du efter en dejlig hvalp, så se efter dem på DGK´s hvalpeliste eller ring for nærmere information.

Hvalpe der sælges efter vore hanner, står vi inde for at tæven som har hvalpene har et godt temperament og at de vokser op i gode og tygge rammer, derfor kan vi trygt anbefale hvalpene.

Sidst på året skal Luna parres og vi har en spændende han i tankerne til hende, da vi satser på at beholde en fra dette kuld, er vi allerede nu ude og se efter en egnet han til hende og vi tror nu vi har fundet den som vi syntes kan passe til hende, Luna er et kæmpe livstykke præcis som sin far Elvis og mor Bellomis Upside Down, hun er altid glad og er utrolig legesyg og en god leg med far Elvis er ikke af vejen.

Jeg tager på et par udstillinger i ind og udland her i september, og den ene tur foregår til en dobbelt udstilling i Leipzig.
På den ene tur bliver det i følgeskab med Birthe, Maja og Karen og med mig har jeg hundene Luna, Elvis, Kashmir og Ælvira.

I oktober går turen til Budapest og med mig skal jeg have Comodus, han skal hjem igen og vi håber han kommer tilbage engang til næste år igen, men Csaba elsker ham så meget at han har meget svært ved at undvære ham så vi må se hvornår det bliver aktuelt igen.

Jeg plejer at tage en tur til Italien i august, men i år må den udskydes lidt, da der er sket så meget her i huset med nyt barnebarn, ny hund og ja ellers en masse andre ting, så det kniber lidt med tiden til at rejse, og da Søren og jeg jo skal på jagt i en uge også, ja så passer det slet ikke sammen.
Jeg håber, at kunne komme af sted senere, og måske få det til at fungere med en grav og drevprøve på vildsvin sammen med Elvis inden han drager til Holland. Og da en han efter Regina eller Sara skal rejse til Italien, ja, så får jeg måske en god grund til at tage en tur alligevel, jeg håber, rigtig meget på, at hvis det bliver muligt, at Sebastian kan følge med mig, han er højt elsket af mine Italienske venner og de håber, rigtig meget, at se ham snart igen.

I Sverige fortsætter Elvis datter Bellomis Ecstasy sin susses på de skrå brædder se hendes sidste resultater her et stort tillykke til Kennel Bellomis og også med brormand Bellomis Explorer, som lige er blevet SVENSK VILDTSPOR CHAMPION se mere hos Kennel Bellomis under nyheter.

På hjemmefronten vokser vores lille ny barnebarn godt og hendes to brødre Nicklas og Mathias forguder hende og skal nok fortælle mor når hun er vågen og er sulten.

Louise har været noget sløj efter fødslen da hun mistede 3 liter blod og måtte indlægges akut og have blodtransfusion, men nu ser det ud til at det begynder at hjælpe, men det er nu også hårdt med 3 børn og 2 store hunde i huset, dagen kan hurtigt blive besat.

Vi har været en tur i Bon Bon land og lille Josephine opførte sig eksemplarisk og sov det meste af tiden, medens farmor måtte med op i diverse forlystelser med de to andre.

Så har vi haft besøg af vores to ældste børnebørn Sebastian og Andreas og ja turen gik jo først til Ringsted for at spise is og blokke mormor for diverse ting og sager og ja så har det jo været ren råhygge, for mandag aften træner jeg jo og begge drengene ville gerne have mandeaften med morfar, så den stod på god mad og hygge.

Dagen efter gik turen så til Capella Play, hvor min svigerdatter kom med Mathias, Nicklas og lille nye Josephine og ja så var der godt nok gang i den, mens vi andre slappede af med en kop kaffe.

Sebastian kom igen ugen efter, så vi har nydt godt af ham i længere tid denne gang og det har været super dejligt, det er jo svært når skolen starter og diverse aktiviteter så det bliver jo gerne til en weekend i ny og næ og lidt mere i ferierne.

Vi har fået nye billeder fra nogle af vores hvalpekøbere se udflyttersiden. Superdejligt, vi elsker at få mail og billeder.
Okay så tag det billedeJeg prøver lige at komme ind
            Okay så tag det billede                                      Jeg prøver lige at komme ind

Vores nye han Adeltands Amaro ”kaldet Michelin” går rigtig fint i spænd med husets andre hunde, han er en sej lille herre der gerne prøver kræfter af med de voksne, men viser dog at han har et godt hoved, da han ikke giver sig i lag med dem, men skal dog lige prøve hvor langt han kan gå.


Så kom jeg ind, men Bimmer ser sur ud
Så kom jeg ind, men Bimmer ser sur ud

Ravnsagers Yaren Yoki ”Bimmer” er lidt af en Bedstefar, han har sit harem og det beskytter han på bedste vis, det er hans damer, men Michelin ville gerne ind i det store bur hvor Bimmer passer på sine damer og han startede med at prøve at smiske sig derind (lågen står altid åben) og Bimmer brummede højere og højere og Michelin lagde sig på siden og forsøgte at krable sig ind men der var lukket mente Bimmer, men stædig som man er, ja så nærmest lukkede Michelin øjnene og masede sig frem til midten af flokken og lagde sig ellers til rette, og ja jeg tror Bimmer blev lidt chokeret over at han turde, så han vendte ham resolut ryggen og ignorere ham totalt til stor morskab for os andre, men om den går igen, da det vil tiden vise, nu har Bimmer haft sit harem i et par år og det giver han ikke lige uden videre afkald på og slet ikke til sådan en lille ”flab” det tror han er noget, Bimmers knurreprotest bliver aldrig til andet, men han syntes selv han er en farlig fyr og ja det skal han da have lov til.

Nu hvor jeg skriver lidt om ”Bimmer” ja så er han en herre der skal have alt som han plejer og vil meget meget gerne have selskab og på et tidspunkt hvor jeg var i Italien med ham skulle han have en tæve til parring og ingen tvivl om hun var højløbsk og viste på alle måder Bimmer at hun gerne ville have en lille romance med ham, men det var han nu ikke så meget for, han duftede til hende og så var det det, så vi tog tæven med på hotellet og lod hende og Bimmer gå rundt, men AK Bimmer ville kun sidde i åbningen på sit bur og kikke og lige meget hvor meget hun gjorde sig til hjalp det, gode råd var dyre, til jeg fandt på at lukke Ælvira ud af buret, hende kendte han og er meget glad for og VUPS, han blev så glad for selskab af en han kendte og en ”kikker” at han straks hoppede på tæven og parrede hende og resultatet blev 4 dejlige hvalpe, han er nu lidt speciel men super dejlig også

I øvrigt går Bimmer ikke i seng uden hans mor er med og når hun har været i løbetid, er det ikke sådan at han kan sove med en anden dame, nej nej nej, han ligger og har ondt af sig selv i de små 3 uger han må undvære hende, Gitte og jeg kalder dem i sjov ” bedstefar og bedstemor”

Ind imellem vil her kommer en lille ”klumme” og en af vores hunde som opfører sig lidt anderledes på den ene eller anden måde, som fx nu Bimmer, næste gang bliver det nok frk. Yrsa, da hun har sine specielle episoder også, man keder sig ikke med gravhunde, men får sig nogle billige grin ind imellem.

Så har vi haft grillaften hos Henny og Erik i Mern, hvor vi træner ringtræning og grav og mange andre ting, som sædvanlig en rigtig hyggelig aften med en masse mennesker, deres gravhunde og et godt humør og både 3 og 4 benede fik rørt muskler og lattermuskler.

Jeg bliver også nødt til at skrive lidt om parringer, hvor folk måske ikke helt har forstået mit nej til parringer, men jeg har i flere tilfælde sagt nej til folk, som af en eller anden grund gerne ville have parret deres standard tæve med en af mine dværg hanner og det gør jeg af princip ikke, så jeg beklager, men den holdning står jeg fast ved.
Men kan henvise til (mine eller) andres hanner hvor jeg ved de avler småt.
Beklager, men min er holdning sådan og for at folk ikke skal kontakte mig forgæves, skriver jeg det her på siden.
Jeg går ind for avl på standard / standard, med dværg og miniature er det for mig i orden at krydse, da vores genpuljer i de små racer ikke er så store endnu, og sommetider er man nødt til det for at få noget masse på miniaturerne.
Dommer i Polen forklarer Nej Dommeren siger ikke du er tosset, men -at han kan se jeg bruger mit hoved i mit avl
                        Dommer i Polen forklarer               Nej Dommeren siger ikke du er tosset,
                                                                       men -at han kan se jeg bruger mit hoved i mit avl

Så har Birthe og jeg været på udstilling i Polen og sikke en tur, vi havde 4 hunde med og fik 4 certer, 2 cacibber, 2 reserve cacibber og en BIR og en BIM, mere kan ses under resultater.

Jeps Bir og Bim i Polen Far og datter i Bir og Bim
                    Jeps Bir og Bim i Polen                                    Far og datter i Bir og Bim

Det var en lang tur, men inden vi drog hjem, var vi i Gdansk hos vores venner Robert og Kryztofa og deres 3 piger og spise aftensmad, det var rigtig hyggeligt og den ældste af pigerne kom med billeder fra deres allerførste besøg hos os, hvor hun var ca. 1 år gammel og vi var i tivoli, dem havde hun gemt, hun er nu 10 år gammel.

Robert med Luna i finale i Polen Robert med Luna i Polen
                 Robert med Luna i finale i Polen                              Robert med Luna i Polen

På udstillingen deltog også en af Unos børn og han gjorde det rigtig godt med en Bir placering, Ewa som ejer ham har løbende lovet mig at sende hans udstillings resultater.

Så har vi været på bukkejagt i Sverige, det var super dejligt med en hel uges ferie, hvor man bare kan nyde at være på jagt uden at spekulere på hvordan det går derhjemme, for det klarer Gitte helt uden problemer, hun bor hos os i den uge og hundene er meget glade for hende, og er klar over, at hun altså er bossen i det foretagende i en periode.

Bibiana og Tulle var med os og det er super dejligt med de to tøser, de går ingen steder så snor og halsbånd har man ikke brug for, vi bor på Orrefors hotel når vi er af sted og der er et anneks hvor vi må have hundene og en stor græsplæne hvor de kan boltre sig på, ingenting er indhegnet, men det behøves heller ikke, Bibiana har altid været flink til ikke at rende nogen steder, men Tulle var vi lidt mere i tvivl om, men nej hun bliver sammen med os og sin gamle mor.

Bibiana var på en eftersøgning under bukkejagten, hun fandt straks sweiss og begyndte sin søgning, som gik over vejen ind på naboområdet, hun arbejdede godt og sikkert, men da vi kom til et moseområde, blev jeg nødt til at stoppe hende, for selv om hun ufortrøden ville ud i vandet hoppende på tuerne, var jeg ikke stolt af situationen, så vi ringede efter en anden sweisshund, en korthåret hønsehund, som kunne fange af hvis det skulle blive nødvendigt,

Sweiss hunden gjorde nøjagtig det samme som Bibiana, men den gik ud i vandet og forsøgte at udrede tingene, men desværre måtte også den give op, så resultatet er at bukken efter skuddet er gået ud i moseområdet og forendt og er faldet til bunds desværre, men kanon eftersøgning af begge hunde, og jeg var rigtig stolt af gamle Bibiana der stadig trods sine 12½ år, stadigt har energi og næse til at udrede spor, og energi har hun både på den ene og den anden måde, intet tyder overhovedet på andet end at pelsen bliver tyndere og at hun næste gang runder de 13 år, hun ejer ikke et gråt hår, hun har alle sine tænder endnu (dog ikke så pæne mere, men det er ok) og hun farter op og ned af trappen til vores 1 sal flere gange om dagen.

Søren og jeg vil prøve om det er muligt at komme af sted på en forlænget weekend lidt senere, men nu må vi se, for elgjagten i år har vi afmeldt, da Søren skal på en anden jagt og samtidig vil vi ikke slippe hundene på disse jagter, da vi både har fået en del vildsvin og har også los på området, vildsvinene er dog de farligste da en orne hurtigt kan sprætte maven op på en gravhund og det har vi dem nu alt for kære til.

Igen en stor stor tak til min gode veninde Gitte som igen trådte til og passede hus og hunde, og ja så var der oven i købet lavet mad til os da vi kom hjem, hun er nu en engel.

Ravnsagers Klara Gulla Akasut (Ragu) som bor hos mine gode veninder Laura og Lucia i Italien har igen været på udstilling i Tyskland og denne gang blev Ragu Best in show, Ragu har gjort det fremragende på udstilling, hun blev champion ret hurtigt, selvom det er meget svært i Italien hvor de udover at skulle have 1 pr., på jagt også skal have 5 certer, men det har hun klaret super og er nu også godt på vej til Tysk og international champion.

Ragu Diploma CH It
Ragu Diploma CH It

Laura og Lucia venter nu på den 4 hund fra os, udover Klara Gulla har de også Ravnsagers Xylopia og Ravnsagers Quality of ocean, så nu håber vi, at de er lige så heldige med deres 4 hund herfra.

Engelsk Cocker Spaniel Ravnsagers Fantasy Of Love
Anne Egede med Engelsk Cocker Spaniel
Ravnsagers Fantasy Of Love
Der har været skue på Falster og der deltog Anne Egede med Engelsk Cocker Spaniel Ravnsagers Fantasy Of Love
og blev BEST IN SHOW, jeg er utrolig stolt af de resultater.
De 3 af mine cocker hvalpe har hentet hjem igennem det sidste 1½ år, der er mit første kuld på min søde tæve Fame og måske også mit sidste kuld af cocker og en stor tak til Anne som er så god til at vise dem frem.

Ravnsagers Fantasy Of Love ”Frits” er bl.a., også blevet 4 bedste hund ved Danmarks mesterskabet i apportering for spaniels, blot i en alder af 15 måneder.

Det er nu klart aftalt at Elvis rejser en tur til Holland i november og ca. ½ år frem, han vil stå til avls tjeneste hos mine gode venner Karin og Rob der har Teckelkennel van de Oude IJsselstroom

Elvis skal samtidig udstilles lidt i Holland og hvis vi er heldige, ja så når han at få et Hollandsk championat oven i sine i forvejen 16 championater.

Dog har han et par udstillinger og et par gravprøver han skal på inden han drager til Holland.

Dagbog forår 2008

Dagbog efterår 2007

Dagbog forår 2007 / Ealier Didar
the spring 2007


 

Opdatere / Update 01. februar 2009
All Photo / Picture Copyright Hanne Andersen
Webmaster
Bevi Data